Åbningstider

mandag: 10:00 - 17:00
tirsdag: 10:00 - 17:00
onsdag: 10:00 - 17:00
torsdag: 10:00 - 17:00
fredag: 10:00 - 17:00
lørdag: 10:00 - 17:00
søndag: 10:00 - 17:00
Vardemuseerne collage

Organisation

Vardemuseerne byder på vidt forskellige museumsoplevelser mellem hav og hede. På vores museer og besøgssteder kan gæster gå på opdagelse i Vestjyllands kulturhistorie, kunst og natur. Her åbner de lokale fortællinger om mennesker og livet i det vestligste Danmark for historier og perspektiver, der rækker langt ud over egnen.

Vardemuseerne

Fra bunkers og flygtningehistorie til rav, redningsstationer og kunst. Fra verdens første andelsmejeri til Otto Frellos fantasifulde malerier.

Vardemuseerne byder på vidt forskellige museumsoplevelser mellem hav og hede. På vores museer og besøgssteder kan gæster gå på opdagelse i Vestjyllands kulturhistorie, kunst og natur. Her åbner de lokale fortællinger om mennesker og livet i det vestligste Danmark for historier og perspektiver, der rækker langt ud over egnen.

Vardemuseerne driver blandt andet TIRPITZ, FLUGT, Museum Frello, Nymindegab Museum og JANUS – Museum for Samtidskunst samt en række mindre museer og besøgssteder i Varde Kommune.

 

 

Viden, oplevelser og formidling

Bag museumsoplevelserne står en selvejende, statsanerkendt museumsinstitution. Vi arbejder med at indsamle, bevare, forske i og formidle viden om kulturhistorie, kunst og natur. Vores udgangspunkt er Vestjylland, men mange af historierne har både national og international betydning.

Formidlingen foregår på museerne, ude i landskabet og gennem udstillinger, undervisning, foredrag, arrangementer og digitale tilbud. Vardemuseerne rummer også NaturKulturVarde, der arbejder med natur- og kulturformidling og undervisning. Det arkæologiske arbejde varetages i samarbejde med Ringkøbing Fjord Museer under navnet Arkæologi Vestjylland (ArkVest). Fra 2026 er Historisk Samling fra Besættelsestiden desuden blevet en del af Vardemuseerne.

Vardemuseerne ledes af en bestyrelse og har en række aktive museums- og venneforeninger knyttet til sig.

Vores ambition er at skabe ny viden, bevare historien og gøre den tilgængelig for så mange som muligt. Uanset om historien fortælles på et kunstmuseum, i en bunker, i en gammel landsbyskole eller midt i det vestjyske landskab, er der nye fortællinger og perspektiver at opdage.

Tirpitz—den-skjulte-vestkyst

Vardemuseernes politikker

Vardemuseernes vision og mission

Vardemuseerne vision

Museet skal være dagsordensættende og identitetsskabende ved at binde menneske, landskab, kunst og kultur sammen.

  • Vores forskning skal være på højeste faglige niveau, som grundlag for god formidling.
  • Vores formidling skal være på internationalt niveau og fokuseres mod nationale og internationale målgrupper.

Museet skal altid opleves som en positiv, seriøs og kvalificeret samarbejdspartner og være med til at sætte egnen på landkortet.

Vardemuseernes mission

Museet er en servicevirksomhed, der skal:

  • Indsamle og producere ny viden om egnens historie
  • Forvalte kommunens fortidsminder forsvarligt
  • Levere vedkommende, engagerende og aktuel formidling af kulturhistorien såvel til kommunens borgere i alle aldre som egnens turister.

Vardemuseernes udviklingsplan

Vores udviklingsplan revideres hvert fjerde år. Hvis du har lyst til at se, hvor vi vil hen, kan du læse den aktuelle plan her.

Vardemuseernes vedtægter

Museets vedtægter vil blive tilgængelige her.

Vardemuseernes handelsbetingelser

Klik her for at læse vores handelsbetingelser

Vardemuseernes eksterne persondatapolitik

Klik her for at læse vores eksterne persondatapolitik.

Museets indsamlingspolitik

Museet indsamler arkæologiske og historiske genstande fra Varde Kommune. Den arkæologiske indsamling foregår efter Museumsloven, og hovedparten af udgravninger sker pga. anlægsarbejde el. lign. Indsamlingen af historiske genstande følger museets indsamlings- og kassationspolitik, som du kan læse <a href="http://vardemuseerne.dk/wp-content/uploads/2016/08/Vardemuseernes-indsamlingspolitik.pdf" target="_blank" rel="noopener noreferrer">her</a>.

Museets særlige fokusområder nationalt er: Andelsbevægelsen; Atlantvolden og forsvarsanlæg ved Vestkysten; Kunst og kunstnere i Vestjylland. Internationalt er der fokus på to områder: Flygtningehistorien siden Anden Verdenskrig og Rav. Indenfor disse områder indsamlinger vi genstande ud over grænserne for Varde Kommune.

Hvis du vil høre, om museet er interesseret i at overtage en ting, du ejer, så kontakt os gerne. Vi vil altid starte med at vurdere, om genstanden har relevans i forhold til vores indsamlingspolitik, og undersøge om vi allerede har tilsvarende genstande i vores samling. Ved aftale om overdragelse af en ting til museet vil giver skrive under på en overdragelsesaftale, der som udgangspunkt giver museet ret til at udskille genstanden. Vi vil også bede om underskrift på, at givers navn kan indgå i digitale databaser, da vores genstandsoplysninger deles med andre museer og brugere.

Vardemuseernes formidlingspolitik

Er under udarbejdelse.

Vardemuseernes forskningspolitik

Er under udarbejdelse.
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.